- normalt således:
VOR FRUE KIRKE, Frederiksgade 5, 4200 Slagelse:
Søndagsmesser: Søndag kl. 10,oo, Fredag kl. 19,15
Hverdagsmesser: Mandag kl. 17,15, tirsdag-onsdag-torsdag kl. 11,15
Montfortkommunitetets daglige bønner:
Rosenkransbøn hver dag kl. 12, undtagen lørdag-søndag.
Vesper hver dag kl. 18, lørdag dog kl. 12,15, søndag kl. 19
SKT. ELISABETHS KIRKE, Carl Reffsvej 6, 4300 Holbæk:
Søndagsmesse: Lørdag kl. 15,30
Hverdagsmesse: Tirsdag kl. 17,30 (dog ikke
fra medio december til askeonsdag)
SKT. MARIÆ KIRKE, Lundemarken 15, 4400 Kalundborg:
Søndagsmesse: Søndag kl. 15,30
Hverdagsmesse: normalt ingen
JUL OG NYTÅR i vor pastoralenheds TRE KIRKER:
Onsdag 24. december: Juleaften/Julenat: Højtidelig julemesse
Kl.
15,30 : Holbæk
Kl.
23,55 : Slagelse
(- fælles for Slagelse og Kalundborg)
Torsdag 25. december: Juledag: Højtidelig julemesse
Kl.
10,30 (NB!): Slagelse
Kl.
15,30 : Kalundborg
Holbæk: ingen
Fredag 26. december: 2. Juledag: Skt. Stephans dag
Slagelse:
ingen, (heller ikke kl. 19,15)
Kl.
15,30 : Holbæk
(International julemesse)
Kalundborg:
ingen
Søndag 28. december: Sønd. ml. jul og nytår: Den hellige
Families fest
-
messer efter alm. weekend-ordning
Onsdag 31. december: Nytårsaften
Kl. 15,30:
Holbæk
(nytårsaftensgudstjeneste)
Kl.
18,45 : Slagelse
(takkeandagt i Skt. Montforts kapel)
Torsdag 01. januar 2004:
Nytårsdag, Gudsmoders fest: Højtidelig messe
Kl.
16,00 (NB!): Slagelse
(- fælles for alle tre menigheder)
Søndag 04. januar 2004:
Helligtrekongersfest: Højtidelig messe
- messer
efter alm. weekend-ordning
1. INTERMONTFORTANSK BEDEDAG
HVER MÅNEDENS 1. MANDAG
Gudstjeneste i Vor Frue Kirke i
Slagelse kl. 17,15 – 19,15.
Månedens
1. mandag er på særlig måde inter-montfortansk bededag, hvor alle, der er tilknyttet
den montfortanske ordensfamilie, beder for ordensfamiliens mange forskellige
anliggender, - ganske særligt for nye kald til efterfølgelse af Jesus Kristus i
den hellige Montforts ånd.
Hver
måneds første mandag er der i dén anledning en særlig gudstjeneste i Vor Frue
Kirke i Slagelse, hvortil ikke kun medlemmerne af den montfortanske
ordensfamilie, men hvor alle er mere end velkomne.
Der begyndes med messe kl. 17,15.
Efter
messen, fra kl. 18,15, udstilles altrets hellige sakramente til tilbedelse
indtil kl. 19,15. Først bedes der vesper, siden bedes den hellige Montforts
såkaldte "Brændende bøn" om ivrige missionspræster, og endelig, - før
den sakramentale velsignelse meddeles, - bedes rosenkrans-bønnen, naturligvis i dagens intention. Ved
tilmelding forud er det normalt muligt at spise til aften i kommunitetet i
tilslutning til gudstjenesten.
2. MARIA IMMACULATA: FESTEN FOR
JOMFRU MARIAS UPLETTEDE UNDFANGELSE
08. december
Festen
for jomfru Marias uplettede undfangelse fejres ved en festmesse i Vor
Frue Kirke i Slagelse mandag d. 08. december kl. 18,30. Dagen er på særlig
måde mødedag for den montfortanske association "Maria, Hjerternes
Dronning". Under messen fornyer medlemmerne deres hengivelse til Jesus
Kristus ved jomfru Maria og Montfortkommunitetets medlemmer fornyer deres
binding til kommunitetet.
Der er sammenkomst før og efter gudstjenesten. Fra kl. 17 – 18 er der oplæg i menighedssalen og efter messen fællesspisning, hvortil tilmelding er nødvendig.
I Sankt
Mariæ Kirke i Kalundborg fejres festen i messen kl. 15,30 søndag den 07.
december
I Sankt
Elisabeths Kirke i Holbæk fejres festen i messen kl. 17,30 tirsdag den 09.
december
3. FEJRING AF 300-ÅRS-DAGEN FOR
GRUNDLÆGGELSEN AF DEN MONTFORTANSKE ORDENSFAMILIES KVINDELIGE GREN 'LES FILLES
DE LA SAGESSE' (VISDOMMENS DØTRE)
KYNDELMISSEFESTEN 2003.
2. februar 1703 aflagde den 17-årige Louise Trichet overfor Pere de Montfort sine ordensløfter og modtog ordensdragten.
Kyndelmissefesten 2003, den første weekend i
februar, bar år i alle vore tre kirker præg af, at vi mindedes 300-års-dagen
for grundlæggelsen af den montfortanske ordensfamilies kvindelige gren,
søsterkongregationen "Les Filles de la Sagesse" = Visdommens Døtre.
Det var den 2. februar 1703, at præsten Louis-Marie de Montfort i
sygehuskapellet i Poitiers (Frankrig) modtog borgmesterdatteren Marie-Louise Trichets løfter og
iklædte hende den karakteristiske dragt, som Visdpomsdøtrene bar indtil det
sidste koncil.
Visdomsdøtrene har arbejdet flere steder på
Sjælland, i overvejende grad i Roskilde, fra 1903- 1995.
Dagen efter, - på månedens første mandag, - den 03.
februar, mindes vi i den montfortanske ordensfamilie: Jesus, 'la Sagesse' =
Jesus, Guds Visdom = den tolvårige Jesus i Jerusaalems tempel, kirkevielsesfest
for Visdomsdøtrenes hovedkirke i deres moderhus i St. Laurent-sur-Sevre,
"Chapelle de la Sagesse" Den dag var montfortanerprovincial, pater
Edmund Jäckel smm, i Slagelse og
deltog i fejringen af første mandag.
4. PAVENS APOSTOLISKE SKRIVELSE
AF 16. OKTBR. 2002
OM ROSENKRANSBØNNEN
PROKLAMATION AF ROSENKRANSÅRET
OKTBR. 2002 – OKTBR. 2003
- samt en oversigt over de 5
'nye' mysterier, de lysfyldte.
(-
fra 'katolsk sogneblad Slagelse-Kalundborg-Holbæk', efterår 2002)
I den montfortanske ordensfamilie og i
vore montfortanske sogne glæder vi os meget over, at:
vor pave Johannes Poul II
den 16. oktober 2002 har udråbt perioden
oktober 2002 – oktober 2003 som værende et
rosenkrans-år!
Den
16. oktober 2002 var en særlig dag for vor nuværende pave. Dén dag begyndte
han sit 25. pave-år, - næsten på 40-års-dagen (11. oktbr.) for det sidste
koncils begyndelse. Han markerede dobbelt-jubilæet med udsendelse af en omfattende
apostolisk skrivelse om rosenkransbønnen og dens vigtighed, en vidunderlig
afhandling om, ja, en personlig kærlighedserklæring til dén hævdvundne,
betragtende, meditative, para-liturgiske bøn, som rosenkransen ér.
Skrivelsen
består af 44 afsnit, fordelt på en indledning, tre kapitler og en afslutning.
Kapitlerne bærer overskrifterne. – frit oversat: 1. At betragte Kristi liv, død
og opstandelse med Marias øjne og indstilling. 2. Mysterierne omkring Jesus
Kristus som mysterier i Marias og i vores allesammens liv. 3. For mig er dét at
leve: At leve i Kristus!
I indledningen
(1-8) henviser paven til sine forgængere i paveembedet, som alle har skrevet
om rosenkransen. Han proklamerer rosenkransåret og fejer de gængse, trivielle
indvendinger mod rosenkransbønnen af bordet.
I
første kapitel (9-17) forklarer paven, hvordan rosenkransbønnen hjælper os til
i vort kristenliv at gøre alt ved,
med, i og for Maria.
I
andet kapitel (18-25) gennemgår han de tre rosenkransblokke, hver af fem
led, som vi er fortrolige med: De
glædesfulde mysterier omkring Jesu menneskelige tilblivelse og barndom. De
smertefulde mysterier omkring Jesu lidelse og død, og de herlighedsfulde
mysterier omkring Jesu opstandelse og fuldendelse, ja hele kirkens fuldendelse.
Det er i dén forbindelse, at paven foreslår en ny blok, som han kalder de
lysfyldte mysterier, til udfyldelse af det 'hul', der jo på en måde ér i
rosenkransen, når den 'springer' fra den 12-årige Jesus i templet til Jesus i
Getsemane have. Hullet udfyldes af 5 mysterier i Jesu offentlige virke, fem
stationer, hvor 'Ordet, der er blevet kød og tog bolig iblandt os', åbenbarer
sin guddommelighed, nemlig: 1. ved dåben i Jordan, 2. ved brylluppet i Kana.
3. ved sin forkyndelse, 4. ved forklarelsen på Taborbjerget, 5. ved
indstiftelsen af altrets hellige sakramente. (se nedenfor)
I
tredie kapitel (26-38) kommer paven ind på de bønner, som danner
'mantra'-baggrunden for rosenkransbetragtningerne: Fadervor, Hil dig Maria og Ære
være Faderen... og taler om rosenkranskæden og om rosenkransbønnens praktiske
udførelse.
Afslutningen
(39-44) handler om rosenkransbønnen som familiens bøn og føres til ende under
en underoverskrift: 'Rosenkransbønnen! En skat, som skal genopdages!'
To
gange i sin skrivelse nævner paven Pére de Montfort, idet han peger på hans
'kostbare bog om rosenkransen' og fremhæver ham som en mand, der levede udaf
rosenkransbønnen. (7). Atter benytter paven anledningen til at fortælle, at
hans valgsprog "Totus tuus", som er den montfortanske devise, har sit
udspring i den store betydning, som den hellige Louis-Marie de Montforts Maria-forståelse
har haft og hár for hans personlige kristne liv. I samme forbindelse
citerer paven en passage fra det
sidste koncils dokument om kirken "Lumen Gentium"s afsluttende kapitel 8 om Marias
plads i Guds frelsesplan. Paven ser
Montforts Maria-forståelse bekræftet af sidste koncil. (15).
Der har været lidt sensation omkring pavens
foreslåede fem 'ny' mysterier. For os i den montfortanske ordensfamilie er det
imidlertid ikke noget nyt. Vi, der er vant til daglig rosenkransbøn, - vore
søstre 'Visdommens Døtre' bad, ihvertfald tidligere, dagligt alle tre
rosenkranse, - har allerede indført variationer, som når vi f. eks. på
Helligtrekongers fest i tre rosenkransled overvejer festens tre mysterier:
vismændenes tilbedelse – dåben i Jordan – brylluppet i Kana, - eller f. eks. på
Skt. Josefs fest vælger fem scener, hvori Sankt Josef medvirker. Dén, der ofte
beder rosenkrans, kan faktisk ikke lade være med at finde på variationer. Og
det skal jo osse bemærkes, at det er et forslag, som paven kommer med. Ikke,
at han, som det hed i 'kristeligt dagblad', 'ændrer' rosenkransbønnen. En
påbudt indførelse af de ny tillægs-mysterier ville jo have medført det
'negative', at parallelen mellem de 150 davidssalmer, som bedes i breviaret og
de 150 hil-dig-Maria'er, som de traditionelle rosenkransmysterier udgør, ville
gå tabt.
Rosenkransen
er uløseligt forbundet til montfortansk fromhedsliv. Ved Montfortkommunitetets
bopæl, i Vor Frue Kirke i Slagelse, bedes rosenkransen alle hverdage kl. 12.
Den første søndag i måneden bedes den før messen. Vi vil tage pavens
proklamation af rosenkransåret alvorligt og fejre det ved, i alle tre kirker
at bede rosenkransen 10 minutter før messen den første søndag i hver måned
rosenkransåret igennem, - plus hver søndag i advents- og fastetiden.
Denne
artikel i anledning af pavens skrivelse vil jeg afslutte med tre
Montfort-citater vedrørende rosenkransbønnen:
1.
'Hvis man, når man be'r rosenkransen, ikke betragter vor frelses hellige mysterier,
er rosenkransen som et legeme uden sjæl, som et nydeligt redskab, man har
taget til hånden uden at bruge det efter dets bestemmelse. For det er just
betragtningen, meditationen, der adskiller rosenkransbønnen fra alle andre fromhedsformer!'
2.
'Rosenkransen drejer sig om 15 billeder, 15 livs-situationer, der skal tjene
til eksempel for vor egen måde at håndtere livet på, 15 stjerner, der lyser på
vor livsvej her på jorden, 15 spejle, der tilbagekaster deres billeder i vore
hjerter og dér antænder kærligheden til Jesus og Maria, 15 ildtunger, som
opflammer og begejstrer, som apostlene begejstredes på pinsedagen!'
3.
'Personligt kender jeg ikke noget middel, der er virksommere end rosenkransbønnens
betragtning af de 15 mysterier, når det gælder om at blive ét med Jesus, den
guddommelige Visdom, og således trænge ind i Guds rige. For denne mediterende
bøn oplyser sjælen, opflammer hjertet og gør mennesket åbent for at høre Jesu
stemme!'
Med disse ord ønsker jeg os allesammen
et velsignet rosenkrans-år. Måtte de, som elsker rosenkransbønnen styrkes i
deres kærlighed til den, og måtte
de, der endnu ikke har lært at værdsætte den, endsige forstå den, i løbet af
dette år opleve, at den åbner sig for dem.
p. Stephen Holm
De fem
'nye' lysfyldte
rosenkrans-mysterier, - ad libitum:
- indført
af pave Johannes Paul II i oktober 2002
Indledningsbøn:
Herre Jesus Kristus!
Jeg vil bede rosenkransbønnen.
Jeg
be'r da sammen med alle helgener i himlen og med hele Guds folk på
jorden.
Men først og fremmest be´r jeg sammen med din Mor,
jomfru Maria.
Omend på afstand fulgte hun dig under hele dit
offentlige virke
og du fremhævede hende som dén, der helhjertet
lytter til Guds Ord og bevarer det.
Giv osse mig at lytte til dig, du, som er Guds
menneskevordne Ord. Amen
De fem led:
Herre Jesus Kristus,
til din større ære betragter jeg med din moder
Maria:
Første led: – hvorledes du i Jordanfloden modtog dåben af
Johannes,
og hvor Faderens stemme lød: 'Denne er min Søn, den elskede! Hør
ham!'
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r
jeg om, at jeg af hele vort hjerte lytter til dit ord og giver agt på det. Amen
Andet led: - hvorledes du ved brylluppet i Kana åbenbarede
din guddomsherlighed for dine disciple.
Gennem dette mysterium og på forbøn af din moder,
som var méd ved brylluppet og tilskyndede dig til din åbenbaring,
be'r jeg om viljestyrke til at følge hendes råd til
tjenerne og gøre alt, hvad du siger til os. Amen
Tredie led: - hvorledes du for din samtid forkyndte: 'Guds
rige er kommet indenfor rækkevidde! Omvend jer og tro på det glade budskab!'
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r
jeg dig om at kalde osse mig til omvendelse, så min tro fornyes og fordybes.
Amen
Fjerde led: - hvorledes du på Taborbjerget , forud for din
død, åbenbarede din opstandelses herlighed for dine udvalgte disciple.
Gennem dette mysterium og på din Moders forbøn be'r
jeg om, at jeg må have øjnene åbne,
når du midt i hverdagens korsvej, åbenbarer mig
glimt af den kommende herlighed. Amen
Femte led: - hvorledes du aftenen før din lidelse og død
indstiftede altrets helligste sakramente og derigennem testamenterede dig selv
til os.
Gennem
dette mysterium og på din Moders forbøn
be'r jeg om,
at
jeg altid må have den dybeste respekt for dit reelle nærvær i det hellige
sakramente,
således
at jeg altid med andagt modtager dig i den hellige kommunion og ofte tilbeder
dig i tabernaklet. Amen.